Ja, jow… Jeg indrømmer det gerne. Der er gået noget tid – en hel del faktisk – siden jeg sidst har været aktiv på siden. Men der har været så meget om ørerne. Nu skal det så være. Stærkt på vej mod den 43. fødselsdag og med hovedet fuld af midtvejskrise, karriereovervejelser og bekymringer om en vigende hårgrænse har jeg truffet et valg. Der skal simpelthen ske noget nyt. Der skal nye boller på og i suppen. Jeg har mærket godt efter og fundet ud af, at det er tid til at gå planken ud. “No Retreat, No Surrender” (nogen vej tilbage uden tilbagekøbsværdi – ifølge Google Translate.)
Jeg har truffet mit valg. Jeg har tømt min mentale rygsæk for alt, hvad der var slidt og ubrugeligt. Jeg starter på en frisk. Jeg vil være ekspert – eller rettere: Jeg er ekspert!
Det var ikke noget let valg – men alligevel oplagt. Først overvejede jeg, om jeg skulle være iagttager eller kommentator, men det er alt for besværligt. Det kræver f.eks., at man med jævne mellemrum opdaterer sin blog eller skriver en klumme – og det er denne side jo et eklatant bevis på, at jeg er alt for doven til. Derfor har jeg besluttet mig for at blive ekspert. Lidt research på nettet har vist, at det er en branche i massiv vækst. Glem alt om global finansiel krise, stop i byggebranchen og generel venten-på-bedre-tider. Ekspert-branchen boomer og brager. Et karrierevalg med vækstmuligheder.
Læg dertil, at det ikke er et job, der nødvendigvis kræver nogle særlige forudsætninger ud over at tage telefonen, når medierne ringer og fyre en bramfri holdning af fra hoften. Ikke nødvendigvis dybe refleksioner. Bare noget, der lyder godt, har kant og rammer nogle eller noget hårdt over nallerne. Det kan jeg sagtens.
Karrierevalget var derfor enkelt og oplagt. Det var straks sværere, da jeg skulle hitte ud af, hvad jeg så skal være ekspert i … og så alligevel ikke. Når f.eks. Ekstra Bladets chefredaktør, den navnkundige Poul Møgsen uge efter uge kan tone frem på skærmen og bruge ord som hykler og dobbeltmoral (vel at mærke ikke om sig selv), så er der bestemt plads at spille på. Derfor har jeg besluttet mig for at være ekspert i … ALT!
Hvorfor egentlig nøjes med mindre? Jeg kan jo altid skære ressortområdet lidt til, hvis det viser sig at være for uoverskueligt i længden.
Men hov, hvordan kan en 42-årig knægt uden nogen nævneværdig uddannelse overhovedet tillade sig at iføre sig ekspertkappen? Hvorfor ikke? Jeg har i løbet af mit ophold på Guds grønne jord prøvet en hel del. Jeg har været daglig pendler med Kystbanen (ekspert i offentlig transport), spist, drukket og røget (ekspert i fødevarer og rusmidler), været ansat i adskillige jobs og medlem af en A-kasse (ekspert i arbejdsmarkedsforhold), stemt ved diverse valg (ekspert i demokrati/politik), været flittig læser af aviser og bruger af internettet (ekspert i såvel traditionelle som sociale medier).
Jeg kunne fortsættte. Og det har jeg da bestemt også tænkt mig at gøre her på siden. Intet for stort - intet for småt.
Skulle du i mellemtiden have behov for en ekspertudtalelse, kan du poste mig her på siden.
Hvad med homosexualitet? Har du også praktisk ekspert-erfaring her?